Global Lift Group producerer fleksible og robuste lifte til brug ved nybygning og renovering ved alle typer af byggerier, fra enkeltfamiliehuse til de største byggepladser.
Desuden anvendes vores lifte i produktionen i glasindustrien og mange andre produktionsvirksomheder. Vinduer, facadeelementer, beton, gipsplader, jernbjælker - vores glas- og gipslifte løfter det hele, drejer det smidigt og sikkert rundt i vaskelige positioner og monterer elementerne med millimeterpræcis nøjagtighed.
"Vi er dansk-canadisk ejet, og designer og producerer vores lifte på vores fabrik i Nordjylland."
Vi udvikler konstant vores lifte og montageudstyr i tæt dialog med vores kunder i hele verden.
I Global Lift Group lægger vi vægt på, at vores lifte er del af en samlet løsning, som fungerer optimalt for vores kunder. Først når vores lift kører godt og gør gavn for vores kunde, betragter vi salget som afsluttet – ikke før.
Vores lifte lever op til alle sikkerhedsmæssige og juridiske standarder i de lande, vi opererer i.
GLG udvikler sig løbende i tæt samarbejde med vores kunder. Vores lifte anvendes i mange brancher, f.eks. glarmestre, entreprenører inden for byggeri og renovering, udlejningsvirksomheder, i den private og den offentlige sektor.
2016 var året hvor tre mænd gav håndslag på at etablere det nye Global Lift Group: Søren Olesen fra den danske virksomhed Danilift, David Smith fra det canadiske handelsfirma GLG og Kurt Nielsen, som var udvikler og salgschef i glaslift-virksomheden HH Intellitech.
De tre mænd forenedes i ambitionen om at udvikle den mest alsidige og driftssikre serie af små mobile lifte, de kunne forestille sig. Med deres samlede erfaring i at udvikle, producere og sælge nogle af markedets mest anerkendte glaslifte, var det fælles grundlag fra starten at sigte højt og producere udstyr af meget høj kvalitet.
I dag består Global Lift Groups serie af ni glaslift-modeller, som er i produktion. Vi udbygger vores forhandlernet over hele kloden. Samtidig introducerer vi vores egenproduktion af udstyr til gipsmontage under navnet Mountit, som vi har overtaget og selv producerer fremadrettet.
Vores mission er at forsyne vores kunder med gode og holdbare løsninger. Det kræver, at vi er lydhøre og i tæt dialog
Global Lift Group leverer nye løsninger til et felt i byggepladserne, som tidligere har kostet skader på helbreddet for mange medarbejdere. Med Global Lift Groups produkter skal det være muligt at øge effektiviteten i monteringsarbejdet og samtidig skåne både mandskab og miljø. Det kan kun nås med en produktrække, som er innovativ, pålidelig og af høj kvalitet.
For at vores produkter skal gøre reel gavn, kræver det også kvalitet i vores relation til kunder og samarbejdspartnere. Vi møder folk i øjenhøjde og gerne med et glimt i øjet. Kunder skal opleve en reel interesse i, at samarbejdet lykkes. Vi skal vejlede og instruere, og bl.a. gennem vores træningscentre gøre vores til, at vores kunder får det optimale ud af vores produkter.
Vi skal være en dynamisk organisation, der kan veksle et indgående kendskab til vores kunders behov til kontinuerlige forbedringer i vores produktportefølje. Vi skal udvikle og videreudvikle løsninger for vores kunder, så vi øger kundernes tilfredshed og samtidig manifesterer vores position som markedsledende på vores område.
Vi forpligtiger hinanden til på tværs af hele vores organisation konstant at holde vores fælles mål og værdigrundlag for øje. Værdierne skal ikke kun være til stede ved skåltaler og festlige lejligheder, de skal kunne mærkes som vores fælles ledetråd hver morgen, vi går på arbejde.
Allerede for små 20 år siden så Kurt Nielsen en nødvendighed i at hjælpe glarmestrene rundt omkring på byggepladserne. Vinduerne blev større og tungere, og monteringen var ofte langsom og fysisk skadelig for arbejderne, der håndterede de store vinduer med hænderne.
Kurt Nielsen undersøgte markedet, men kunne ikke finde en lift, der opfyldte kravene for en glarmesters vigtigste værktøj.
Derfor tegnede Kurt i 2002 de første streger på en helt ny type glaslift, som i dag benyttes i forskellige variationer af tusindvis i hele verden.
På samme tid var David Smith i Canada travlt optaget med at udvikle sin salgsvirksomhed GLG, som solgte samle-robotter og monterings-lifte med fokus på niche-løftegrej til alsidig montage indenfor forskellige industrier, bl. a. minedrift.
David og Kurt møder hinanden. At de var fuldstændig på bølgelængde, var de kun fem minutter om at opdage, og David begyndte at sælge de glaslifte, Kurt havde udviklet, på det nordamerikanske marked. Kurt var i 2011 salgsdirektør for det danske firma HH Intellitech, som fik liftene produceret på en fabrik i Farsø, Danmark. Da det er Kurt Nielsens grundfilosofi konstant at forbedre liftene, var han i tæt kontakt med produktionsfolk og direktøren på fabrikken i Farsø, Søren Olesen. Sammen udviklede de lifte af høj kvalitet, som solgte godt på de nære markeder og en håndfuld lande dertil.
Det nye Global Lift Group er en realitet. Vores fokus er rettet mod at være en virksomhed, hvor kvalitet og imødekommenhed er grundfæstet i hvert skridt, vi tager. Gode og nære relationer til vores samarbejdspartnere skal sikre, at vi altid er dynamiske i vores tilgang til verden, og altid er opmærksomme på at skabe merværdi for det samfund, vi er en del af. Udviklingsarbejdet med at skabe en ny serie af glasløftere begynder. Alle eksisterende lifte bliver redesignet og nye modeller bliver føjet til modelprogrammet. Vi introducerer glaslifte som reelle multilifte, som ud over vinduer nu kan håndtere paneler i stål, træ og plast. Liftene kan løse små kranopgaver, løfte paller og bl.a. håndtere tunge I-bjælker i jern med en nyudviklet hydraulisk griber.
Vi flytter ud fra DaniLift, men bliver i nabolaget og etablerer ny produktion og administration i selvstændige lokaler i Farsø, Nordjylland, og får 5.000 m2 under tag. Vi køber gipsplade-håndteringssystemet Mountit, forbedrer og redesigner produktprogrammet og igangsætter ny produktion.
Vi etablerer salgsorganisationer rundt om i verden. Vi er nu aktivt til stede i Canada, USA, Storbritanien, Danmark, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, England, Italien, Tjekkiet, Forenede Arabiske Emirater, Australien og New Zealand – med flere lande på vej. Vi åbner nyt demonstrations- og træningscenter i Fredericia, og vores glaslifte benyttes i stort omfang af fagskoler i Danmark til undervisning af unge inden for byggefagene samt til efteruddannelse, fordi liftene på samme tid kan øge produktiviteten og skåne mandskabet.
Vores to salgsansvarlige har en enorm viden om behovene på byggepladserne og med hele vores produktsortiment. De besøger nye byggepladser hver uge i hele verden og har derfor en dyb forståelse for kundebehov indenfor branchen.
Det mest centrale for os er at tænke vores produkter ind i hele den opgave, vores kunder står overfor, så liftene gør god gavn hele vejen igennem. Derfor er vores slogan, at vi "løfter det op, hvor det skal være".
"GLG fortsætter med at vokse hver dag på grund af den tillid vores kunder har til os. Vi videreudvikler hele tiden vores lifte, så de imødekommer vores kundes behov".